Mamma - Dit liv gav mening – for mig. For du gav mig liv – du gav mig en mening med livet..."/>

Dit liv gav mening – for mig…

Mælkebøtten

Jeg sagde til min mamma dagen efter hun fik hendes cancer diagnose, medens vi kiggede på en mælkebøtte der voksede op igennem asfalten i Oslo: "Se mamma, se den livskraft - den livs vilje den har! Husk det nu - når det bliver hårdt"

Og det gjorde mamma... Det gjorde hun i hendes kemo-runder - i hendes smerter - når hun tog på hendes farvel rejse til familien og venner. Hun glemte aldrig den lille mælkebøtte i Oslos asfaltjungle...

Selv da hun gjorde noget af det stærkeste jeg nogensinde har set en mor gøre... - da hun bad hendes datter om at få lov til at give slip... tænkte hun på den mælkebøtte...

Og jeg tænkte på den da jeg gav hende lov til at give slip i mine arme...

For 8 år siden – vågnede jeg op til en morgen med solskin – i en lejlighed i Oslo. Jeg var nygift, en uge ind i livs-pagten med min eneste ene.

Telefonen ringede – det var Hospicet: ”Brita er klar på at komme hjem en tur – til hendes lejlighed.”
Jeg husker så tydeligt det håb jeg følte. Jeg mærkede en glæde indeni mig. Jeg tænkte – troede inderligt at mamma var på bedringens vej. Hun ville hjem! Hun havde det bedre – hun kom til at tæve den cancer ned i støvlerne.

Tante Petra og mine eneste ene og jeg skyndte os at gøre os klar – og tog afsted til hospicet. Da vi kom ind på hendes værelse – sad hun i kørestolen og der var et program i radioen hun lyttede til… Om Christianshavn. Jeg var i Oslo, men stemmen i radioen var dansk.

Der var en fred inde på hendes værelse. Jeg gav hende en krammer og var så klar på at, nu skulle vi hjem med hende! Nu skulle hun rejse sig op af kørestolen og komme hjem og leve lykkeligt!!

Men hun blev bare siddende der. Hun sagde ikke noget. Tante var ved hendes side – og jeg så de hviskede til hinanden.

Jeg satte mig ned i en stol og huskede da mamma for et stykke tid siden sagde at hun ville på hospice for at have hendes sidste dage der.. og jeg husker jeg tænkte: ”Det er ikke min mamma det der… det er canceren der taler. Min mamma giver ikke op så nemt! Hun er en fighter – en vinder!” Jeg husker jeg var skuffet over hende. Og vred!

Jeg skammede mig over de tanker – men nu var det lige meget for hun havde vundet – hun var på bedringens vej – hun skulle ikke dø. Ikke lige nu.

Jeg var utålmodig – skulle vi ikke snart afsted? Stemmen i radioen blev ved med at tale dansk – om København – Christianshavn. Jeg tænkte på de skitser fra Christianshavn mamma og jeg havde fundet år tilbage – skitser hun var så glad for.

Der kom nogle plejere ind på rummet – og de hjalp mamma op i sengen. Hun var træt. Jeg tænkte at hun ville hvile sig en halv time før taxaen kom.

Hun bad om lægens besøg. Jeg tænkte at det var da underligt… men okay – måske nogle praktiske ting.

Lægen kom ind – radioen blev slukket. Og de talte. Jeg hørte mange ord – men jeg forstod det ikke. ”Kun smertelindring – ingen livs-forlængende behandling mere”

De vendte sig om mod mig og spurgte mig om jeg var indforstået med det. Min hjerne arbejdet på højtryk! Min puls hamrede vildt. ”Mamma beder du lægen om at aflive dig?” var de eneste ord der kom ud af min mund…

”Heidi jeg ønsker ikke at modtage livs-forlængede behandling længere. Kun smertelindring. Forstår du det? Er det okay?”

Min mamma bad om tilladelse til at dø? Til at give op? Men hun var jo frisk nu! Hun skulle hjem nu!

Min mamma var jo den stærkeste person i hele verden!!! Hvad fanden i helvede var det her for noget!?

Jeg trak vejret – de kiggede på mig.

Min mamma VAR den stærkeste mor i hele verden!! Også bad hun mig, hendes umulige datter om at få lov til at give slip – få lov til at rejse videre til en anden verden. Hun bad mig om at give slip på hende... Hun VAR virkelig den stærkeste!

Et døgn senere den 2. juli 2007 ca. kl 17:15 holdt jeg hende i mine arme da hun gav slip…

I dag er det kun en måned til jeg skal flytte ind til København – til Ørestaden – tættere på Christianshavn… Gad vide om jeg finder mælkebøtter derinde?

Brita Rasmussen 15.09.1948 - 02.07.2007

 

Mamma - Dit liv gav mening – for mig. For du gav mig liv – du gav mig en mening med livet...

No Comments Yet.

Leave a comment

You must be Logged in to post a comment.

All original content on these pages is fingerprinted and certified by Digiprove