Glade jul… min bare…. Hvis bare jeg kunne slippe for alt dette…

Jeg har været en rigtig Jule-nørd den gang jeg var lille og godt op i voksen alder.

Jeg mindes min opvækst der oppe i nord – tæt på julemanden. For han bor jo på Nordpolen. Det er hvad jeg har lært! Så det er dermed det rigtige… for mig!

Vi holdt jul på min mammas hjemplads i mange år – sammen med min tante og kusine. Jeg husker Bedstefar der sad ude i køkkenet og kiggede ind i stuen, hvor vi rev papiret af julegaverne. Jeg husker den gode mad vi åd – jeg husker den skønne fred og ro vi havde midt i det hele. Vi var fine i tøjet – men vi var afslappede. Vi spiste – sov – talte sammen – grinede sammen – vi hyggede og vi havde det rent ud sagt herligt!

På et tidspunkt besluttede min mamma sig for at vi skulle holde jul hjemme i Alta hvor vi boede. Jeg ved ikke hvorfor hun ville det. Men det var spændende. Vi glædede os for nu skulle vi starte vore egne traditioner. Vi skulle have julepynt til juletræ – og mamma ville have nyt porcelæn og nye julegardiner.

Vi planlagde julen og vi holdt jul – ligesom min mamma og jeg elskede det. Vi spiste – vi sov – vi hyggede og vi nød livet – vi var sammen med venner og vi havde 1. juledags middag hvor venner kom forbi.

Denne 1. juledags middag udviklede sig. Jeg husker at det altid var spændende hvem der fik spise på en juletallerken og hvem der fik almindelig tallerken. Mamma lavede kalkun og Waldorff salat og ja – jeg mindes disse jule hjemme hos mamma – med glæde og hjertevarme.

Jeg flyttede hjemmefra og skulle for anden gang i mit liv starte nye traditioner.

Det gik fint – der var kompromisser og der var traditioner fra anden side. Jeg nød julen og alt det der hørte med. Jeg bagte og syltet – saltet og vasket. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde på de gode gamle dejlige og fantastiske traditioner. Og jeg tog i mod med åbne arme – alle de nye der kom.

Egentlig – nu når jeg tænker over det… Jeg var ret træt i julen. Jeg havde ondt i ryggen af forkert arbejdsstilling. Jeg var træt af at knokle på. En tradition for mig – er at pynte juletræet lille juleaften. Og sent den aften sætte mig ned i sofaen – tænde lyset på træet og nyde det. For så at slukke lyset og vente til klokken 17 den 24 december inden træets lys kan tændes igen. For da synges og ringes julen ind i Norge af et kor der hedder: ”Sølvguttene”. – Men nu når jeg tænker mig om… jeg nød ikke den ro jeg husker fra min fantasi. Jeg var rent ud sagt udmattet. Jeg husker flere gange at jeg tænkte: ”Hvis bare jeg kunne slippe for alt dette… ”.

Flere år senere mødte jeg min eneste ene – og vi har holdt jul på forskellig facon – det kan man trygt sige.

Vi var hos mamma – og havde det herligt sammen med hende og min søs. Det blev en miks af dansk og norsk – og ren og skær jule-råhygge. Mamma var syg – men vi fik det bedste ud af det. Og jeg husker det som to meget hjertevarme og dejlige jule.

Der var også den sammen med min svigermor, første jul efter mamma var væk. Min søster Anette var også med. Og det blev en juleaften – med alt det lækre mad som dansk tradition kan opdrive. Med et smukt juletræ – og svigermor der fandt sangjulehæfter frem som vi skulle synge fra. 4 voksne mennesker. Anette sang ikke, men havde nok ønsket øre-plugger… Jep – og ikke en af os sang særligt mindeværdigt godt. Men det blev netop mindeværdigt for mig – fordi det var en dejlig juleaften – hvor min svigermor gjorde hvad hun kunne for at være der for mig – ikke for at erstatte min mamma – men for at lindre den smerte der var i den første jul efter mamma var væk. Jeg så det bare ikke der. Jeg forstod det ikke dengang – for jeg var så langt inde i sorgens smerte. Men i eftertid – forstår jeg. Hvor meget hun prøvede og hvor hårdt det må have været for hende.

Efter det – blev julen til en tid hvor min eneste ene og jeg lukkede os inde. Vi lejede 10 – 15 film i Blockbuster – lavede virkelig lækker julemad – vi åd – vi sov – vi slappede af og vi hyggede os. Og lige så stille begyndte de ting at falde fra – de traditioner jeg før havde elsket. Jeg elsker dem stadigvæk – som minder.

Vi valgte at droppe julegaver – til familie og venner.

Vi valgte de ting fra som fylder meget af julen for mange. Vi havde pakkeleg – os to. 5 pakker hver som vi spillede om. Første året vandt jeg alle… Vi holdt jul uden det vilde julepynt…  Men vi havde det så dejlig og sjovt og for os blev det hele til nogle dage taget ud af kalenderen – hvor vi havde det totalt afslappet.

Der var en juleaften – da var vi ved at tage dykkercertifikat – så vi var afsted og forsøgte at dykke i iskoldt vand nede ved Korsør. Vi kom hjem sent men fik da lavet julemaden og vor dykkerinstruktør var med til at spise maden og vi havde en anderledes men rigtig hyggelig juleaften det år.

Sidste år, fik vi besøg af en skøn veninde og hendes unger 1. juledag. Vi åd – vi grinede – vi hyggede og det var følelsen af barndommens 1. juledag hos min mamma der dukkede op den dag. Det gik op for mig at jeg havde savnet det enormt meget.

For et par år siden fik jeg den gode ide at sælge alt mit fine julepynt… Mig og mit store juletræI år har vi dog lidt julepynt – for kære svigermor har forbarmet sig over os – og kommet med julepynt hun har – men som hun ikke har plads til længere. Jeg har da hængt lidt op – men her er ikke de smukke dekorationer jeg lavede før i tiden – her er ikke duften af klementiner – eller julebag. Her er ikke den julestemning som mit hjem altid har oset af – uden at der er gået Gertrud Sand i det.

 

 

Vi skal dog lave lidt om i julen i år – vi skal fejre den sammen med svigermor og hendes mand. Og jeg glæder mig!

Jeg synes det er så fantastisk dejligt at man kan være sammen og hygge sig. At man kan holde i live nogle gamle skønne traditioner og videregive dem til fremtidens juler.

Og det er LIGE der den rammer! At give videre… Morten sagde det til mig her i weekenden – da vi talte om det.

”Vi har vel droppet det mere eller mindre – fordi vi har jo ingen børn at videregive det til… så hvorfor holde fast i det? ”

Og han har ret! Hvorfor holde fast i traditioner der gør mig træt og stresset?

Ikke misforstå mig – men hvorfor skal jeg stresse rundt for at få gaverne færdige – hjemmet rent og nydeligt – kagerne bagt og flæskesværen sprød og risalamanden perfekt sød? Hvorfor skal jeg rende rundt og tænde lys i alle rum når julen ringes og synges ind kl 17 den 24. december? Hvorfor skal jeg pynte juletræet den 23 og fjerne all julepynt inden hellig tre konger? Hvorfor skal jeg tænde adventslyset hver søndag i advent og for den sags skyld lede efter lysene i lilla farve? Fordi min mamma lærte mig disse ting? Hun videregav det til mig så jeg kunne videregive det til næste generation. Men hovsa – der er ingen efter mig…

SÅ! jeg klarer mig fint uden stresset – ja, jeg klarer mig fint uden al den julemad der er. Jeg vælger fra alle de fede retter, der gav prop - hovedpine – også vælger jeg til de ting jeg ved bliver spist op og som ikke skal smides ud fordi vi lavede for meget.

I år vil jeg slappe af lille juleaften og hygge mig med et glas gløgg. Jeg vil kigge ud af vinduet og glæde mig over nuet og at jeg skal op til svigermor for at hygge mig. Også vil jeg nyde resten af julen med – at gå ture med Morten og B&B. Jeg vil ganske enkelt bare holde en mini ferie. Jeg anerkender julen som en dejlig tid hvor vi fisker traditionerne op af boksen – vi knokler på – vi videregiver hvad vi har lært. Vi hygger – vi spiser – vi griner – vi glæder.

Jeg vælger dog traditionerne fra – også skaber jeg helt mine egne små ting – som jeg ikke behøver at videregive. Jeg vil gøre det for mig selv – til mig selv. Jeg vil NYDE – i stedet for at yde… Jeg vil slappe af og hygge mig og ikke tænke ”Hvis bare jeg kunne slippe for alt dette…”.

No Comments Yet.

Leave a comment

You must be Logged in to post a comment.

All original content on these pages is fingerprinted and certified by Digiprove