Jeg vælger at LEVE…

De sidste 10 år har jeg fejret min eneste enes og min bryllupsdag i stedet for min fødselsdag. De falder jo på samme dag – og grunden til at den dag blev valgt – var for mit vedkommende at jeg ville dele dagen af en enorm stor kærlighed til min eneste ene. Jeg har ikke været sindssygt vild med at skulle gå op i at jeg havde fødselsdag…. Jo da jeg elsker gaverne jeg har fået – men der har i mange år været en sorg forbundet til det.

Den 22 juni – dagen før, for mange år siden – blev min slægt og jeg ramt af en ufattelige sorg – en tragedie som stadig stikker dybt i hjertet – for mange.

Min mammas tante og onkel – og en af deres sønner – svigerdatter og barnebarn kørte front mod front med en modkørende bil. Tante Anna og Onkel Hans, Ragnar og Marianna døde. Og som et mirakel overlevede lille Amanda babyen. Hun lå udenfor bilen i barnesædet – med hendes farmor ved siden af. Som om tante Anna forsøgte at beskytte hende. Sådan er jeg blevet fortalt.

Tante Anna var helt speciel for mig. Hun var den der på mange måder overtog det min Oldemor var for mig. En Matriark – en tryg havn – en der elskede og accepterede mig og som så at jeg havde brug for at komme ud til hende alene og få voksen opmærksomhed. Ja – det er jo klart at der til tider var svært for min mamma at give mig og min søster samme opmærksomhed. Min søster havde brug for mere. Og rigtig mange familiemedlemmer og andre voksne sagde jo så tit: Heidi er så dygtig – så voksen, hun klarer det selv hun.

Det er jo i og for sig fine ord – hverken sårende eller onde. Men faktisk gjorde de ord lige det modsatte af hvad en rosende peptalk skal. De fik mig ned med nakken! For jeg skulle jo leve op til at være dygtig – voksen – være storesøster til min storesøster – være ansvarlig – klare det hele. Så det at være barn, blev ligesom ikke prioriteret – jeg skulle jo være dygtig. Men jeg havde svært ved at leve op til det der dygtig noget. Hvad var kriteriet? Skalaen? Var det perfekt? Bedre end perfekt? Hvornår var jeg god nok?

Sådanne tanker havde jeg og de formede mig til at blive en pige i forsvar til verden, en pige der satte nogle standarder der aldrig var gode nok – en pige der ikke slukkede på kontakten og bare legede i fred og ro. En pige der ville have anden opmærksomhed end at få at vide at hun var dygtig! Der bare ville være en lille pige.

Men tante Anna så dette – og hun inviterede mig hjem til hende om sommeren – der var jeg bare mig. Den lille pigen Heidi. Tante Anna havde tiden til mig og ja, jeg husker ikke i dag hvad vi lavede eller talte om men jeg husker det hele som trygt, godt, afslappende og en fredfyldt tid i min opvækst. Jeg husker det savn jeg havde til hende og vore stunde sammen.

Den 22 juni for mange år siden – blev hun revet væk fra dette liv – mens hun beskyttede hendes elskede barnebarn Amanda. Og Amanda er den smukkeste – nydeligste – yndigste kvinde i dag. Jeg er selvfølgelig både på instagram og Facebook med hende – og jeg elsker at se hendes billeder og læse de ting hun deler. For Amanda er et bånd til min tante Anna – og Amanda er noget af det mest livsbekræftende jeg ved om. Hun lå der i hendes auto stol – med hendes farmor ved siden af og skreg op til himlen. Hun overlevede og hun lever livet i dag – med en dejlig værdighed som jeg ved tante Anna – hendes farmor ville have elsket.

Jeg valgte så at kombinere min fødselsdag med den dag min eneste ene og jeg lavede kontrakt på hinanden – nemt for ham at huske og jeg kunne tage noget fokus væk fra mig selv – på en dag som har været og stadigvæk er svær for mig.

MEN! I år vil jeg – lave lidt om. I år på min fødselsdag – på vor bryllupsdag og på dagen efter sorgen slog ned i mig dagen – vil jeg starte med et nyt kapitel i min livsbog – et kapitel der hedder: at LEVE.

For guderne skal vide – jeg har siden den lorte blodprop hændte – forsøgt at lukke ned for mig selv – for ende op med at kun eksistere – kravle langs væggene – lukket ude alt og alle, for hvem vil have noget med en som mig at gøre? Hvem gider at spilde deres dyrebare liv på at trækkes rundt med mig?

DET SKAL STOPPE NU!

Jeg starter på fredag den 23 juni – med at kysse min eneste ene god morgen og sige tillykke og tak. Så kommer svigermor lidt senere – og om aftenen skal vi alle tre krydse af noget på vor liste vi har ønsket i mange år…. Vi skal på cirkusrevyen!! Bagefter skal vi på Brdr. Price og forkæle os med lækkerier – og lur mig om jeg ikke også får mig en cocktail på en eller anden cocktail sted i København! Det var jo en af mine drømme – en cocktail i København da vi flyttede her ind.

Jeg vælger nu – endelig at LEVE – og bare så I forstår det helt:

!! Fuck blodproppen !!

DIVAEN I ODSHERRED ER TILBAGE IGEN!!!

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2017 Heidi Stephansen

Comments are closed.

All original content on these pages is fingerprinted and certified by Digiprove