Mig og min Svigermor…

“Er du virkelig sikker på at det var din svigermor der kørte dig over?” Spørger vennen
“Ja den latter ville jeg kunne kende hvor som helst!”

Stå dog ikke der ude i regnen svigermor gå da hjem.

Hvad er forskellen på en svigermor, og en gås?
- Den ene har en stor røv og larmer ad helvede til.
- Den anden er en fugl.

Ja – der er mange gode vittigheder om ens svigermor… Jeg har haft et ret anstrengende forhold til mine svigermødre i årenes løb. Men jeg har heldigvis også lært meget!

Jeg er så heldig at have en svigermor der egentlig er ret okay – til at være en svigermor.

Jeg kan ligeså godt være 100% ærlig og sige at det har været lidt af en mental rejse at komme her til hvor jeg er nu i mit forhold til hende.

Der har været mange op og ned ture – tårer – skuffelser – indrømmelser og en stor kærlighed….

Svigermor er en mor. Mor til min eneste ene og jeg er hende så uendeligt taknemlig for, at lige hun sørgede for at jeg fik muligheden for at få et fantastisk liv – fyldt med kærlighed sammen med min eneste ene.

Hun har jo en stor del af det.

Jeg har selvfølgelig gået igennem den der med at ”Jeg var ikke god nok for hendes søn” – ting… Den der med at føle jeg blev vejet og fundet for let (Se der kan jeg godt veje for lidt!!)

Men – det er jo noget vås egentlig.

En hver mor vil det bedste for hendes søn – og enhver mor bliver glad når sønnen finder lykken. Noget andet er vås at tro!

Før i tiden rendte jeg rundt i mit hjem og vaskede rundt – ryddet op og fjernede enhver form for rod og pinlige ting – inden svigermor ankom.

I dag… er her støv eller rod – så må hun jo tage det med… jeg er kun et menneske – der elsker hendes søn og jeg ved at det er lige som det skal være. Jeg ved at hun kan lide at komme forbi – at hun hygger sig og slapper af – fordi hun ser at hendes søn har det godt – og hun ved at jeg holder vildt meget af hende.

Jeg har også sluppet denne: ”Jeg kan klare alt og være den perfekte kone for din søn” – attitude.

For jeg kan ikke klare alt eller være den perfekte kone… hun findes ikke her… Men jeg er lige som jeg skal være for min eneste ene – og det ved jeg at svigermor er glad og tilfreds med.

Min svigermor elsker at hjælpe. Hun er en kvinde med et hjerte af guld – hun elsker at give af sig selv. Og hun stiller op 24/7!

Og i dag - ser jeg det som det og ikke som: ”Svigermor blander sig i alt” – ting. For hun vil os det bedste – fordi hun er mor.

Hun har aldrig forsøgt at tage min mammas plads i mit hjerte – det kan hun ikke og det vil hun ikke. Men min svigermor har fået en kæmpe plads i mit hjerte. Som den bedste og dejligste svigermor i hele verden. Jeg kan altid ringe til hende – for at fortælle hende ALT!
”Hej svigermor – hvad laver du?”

”Hej svigermor – ringede bare for at fortælle dig at jeg går på Amagerbrogade nu og det er så fedt at jeg endelig bor i København igen og kan sige at jeg bare går her…. På Amagerbrogade”

”Hej svigermor – lys eller mørk hårfarve? Hvad synes du?”

”Hej svigermor – skal vi tage dynerne med når vi kommer? Så sparer du vasketøj”

”Hej svigermor – B&B var så sjove i går – jeg tog lige nogle billeder – sender dem!!”

”Hej svigermor – det er noget lort – har du tid?”

Forholdet til hende er blevet lidt a la hvad jeg havde med min mamma – på den måde at jeg ringer eller skriver til hende ligesom jeg gjorde til min mamma. Og det er dejligt!

Om nogle få dage skal jeg holde jul sammen med hende – og jeg glæder mig. For jeg ved vi får det sjovt og hyggeligt.

Jeg tager hen til hende fuldstændig afslappet – for jeg ved at jeg er ønsket der. Jeg ved at min svigermor værdsætter og respekterer mig – ligesom jeg værdsætter og respekterer hende.

Så glædelig jul min dejlig svigermor! Du er ejegod – skøn – rar og den bedste svigermor for mig <3

Tak svigermor – for at du tog mig ind i din hjertevarme og tak for at du er her og alt det du gør for mig.

Jeg værdsætter hver dag sammen med din søn - tak til dig for ham min svigermor!

Og nej – svigermor holdt ikke en pistol til mit hoved da jeg skrev dette 😉

svigermor_t2_1

No Comments Yet.

Leave a comment

You must be Logged in to post a comment.

All original content on these pages is fingerprinted and certified by Digiprove