Denne uges udfordring nr. 1 --- Denne uges udfordring nr. 2 --- Denne uges udfordring nr. 3"/>

UDFORDRINGER…

Jeg har besluttet mig for at udfordre mig selv i løbet af ugen – og jeg vil forsøge at skrive om det.

Denne uges udfordring nr. 1

Beskriv mig selv med tre adjektiver:  Sjov kvinde – ærlig kvinde – hjertevarm kvinde – Jeps det er sådan jeg vil beskrive mig selv. DONE!

Denne uges udfordring nr. 2

Jeg lavede en Facebook status i går – den var lidt vovet – fordi det er virkelig at lægge hovedet på blokken tænkte jeg.

Enten vil folk være søde og fortælle gode ting om mig.
Eller så vil folk bare læse den og tænkte: Ih guder hvor er hun selvcentreret!

Jeg skrev:

jeg er så småt i gang med at få min hjemmeside op at køre - og i den anledning har jeg brug for hjælp 
Kan du med få ord beskrive mig som person?

Der er sån en: Mine venner siger om mig.... Og jeg har brug for nogle ord om mig - som jeg ikke selv har fundet på

Vær ærlig - jeg kan tage det!!Heidi Stephansen udfordring

(Spurgte jeg med vild angst for at ingen gad at svare - så jeg satte et sjovt billede på for at fange din opmærksomhed) ”

 

 

Resultat – jeps – masser af dejlige svar om mig – gode ting. Og hvem vil vel egentlig lufte eventuelle mindre gode ting om mig i fuld offentlighed?

Jeg værdsætter hver evig eneste ord om mig – og jeg tror faktisk på dem.

Jeg havde også brug for dem – ikke kun til testemonials på min hjemmeside – men også for at bekræfte mig selv i at jeg ikke er en psykopat. Jeps – du læste korrekt. Jeg kom til at læse et blogindlæg i går om kendetegn ved en psykopat – og jeg var overbevist om at det var jeg. Læste ikke hele blogindlægget, ærligt. Og havde det været et blogindlæg om kønssygdomme eller rabies – så havde jeg haft det også. Jeg er sån – så letpåvirkelig. Jeg husker i ungdomsskolen da vi skulle have den famøse seksualundervisning. Vor lærer havde en kuffert med mange interessante ting i. Men det hele kom til handle om kønssygdomme og symptomer. Jeg havde samtlige – og jeg var ikke engang seksuel aktiv!!

Jeg mærkede den sviende kløe og hele moletjavsen – heldigvis gik det over i frikvarteret – selvkurerende var jeg!

Men det var dejligt at læse de ting folk skrev om mig – og det var dejligt at faktisk tro på det.

Så jeg konkluderer hermed at denne lange trættende sygeperiode ikke har fået mig helt der ud hvor dæmonerne spøger – der hvor den mørkeste af dem alle – den nedrige – helt igennem modbydelige lede stemme er. Den der ikke vil mig noget godt. Og godt er det.

Så hvor er jeg så?

Jeg som hader motion – men fandt en fin måde at motionere på… Jeg som viste mig selv og alle dem der fulgte mig i min søgen efter den dejlige mig – den sunde mig der nød livet.

Jeg er her – men jeg har taget en del skridt tilbage. Jeg har i den lange sygeperiode åbnet op nogle døre der skulle være forblevet lukket. Og nu skal de døre lukkes – og nøglen: Tilgivelse, accept og kærligheden skal låse de døre igen.

Jeg tog en beslutning da verden væltede over mig – en beslutning om at være egoistisk – om at ikke vise interesse for andre. Om at lukke af og forsøge at klare det jeg gik igennem. Ja – det er måske en af årsagerne til at nogle døre åbnede sig – men jeg magtede ikke andet end at forsøge at komme igennem de svimmelhedsanfald og min hjerne magtede ikke andet end at forsøge at holde mig oppe.

Der er meget at arbejde med – og for at jeg skal komme videre og få det bedre – må jeg finde øvelserne selv. Jeg troede at leve i Danmark betød at sundhedsvæsenet ville hjælpe mig. Men 7 måneder efter en blodprop på min hjerne – har jeg stadig ikke fået tilbud om at komme til et neuroteam som kan udrede omfanget af hvad skader der er og om jeg har fået varige mén…

Det er ikke en klagesang det her – ej heller føler jeg behovet for at skulle undskylde. Nogle gange er det bare helt okay at være egoistisk.

Jeg har heldigvis redskaberne og jeg har heldigvis et dejligt netværk som jeg nu skal til at lukke ind i mit liv igen. Jeg lukkede af for alt og alle. Og nu håber jeg at alt og alle vil komme indenfor igen… For det var et nødvendigt onde at gøre. Jeg beklager det ikke – for jeg havde nok i mig selv.

Denne uges udfordring nr. 3

Jeg vil gøre noget som er meget svært for mig – og jeg vil fortælle hvorfor…

Jeg vil invitere nogle i mit netværk – via Facebook… til at besøge mig – uanmeldt.

  1. Fordi jeg trænger til besøg
  2. Fordi det er at lægge hovedet på blokken igen – hvad hvis ingen vil besøge mig? – ”så Heidi ha modet til at turde!”
  3. Uanmeldt – fordi da har jeg ingen kontrol med hvordan jeg ser ud eller hvordan mit hjem ser ud eller om jeg har noget til kaffen.

Resten af ugen vil jeg udfordre mig selv videre – for bare det at udfordre mig selv til at gå i bad når min eneste ene ikke er hjemme – er virkelig en BIG DEAL for mig nu om dage. Angsten skal udfordres væk!

Jeg elsker og jeg accepterer mig selv og jeg tilgiver fortiden – LEVER i nutiden og glæder mig til fremtiden.

13015300_10153730896538495_4479285949131287409_n

Jeg elsker og accepterer mig selv

No Comments Yet.

Leave a comment

You must be Logged in to post a comment.

All original content on these pages is fingerprinted and certified by Digiprove